Scan Office
Scan Office kan med fremlæggelsen af regnskabet for årets første delperiode glæde sig over et tilfredsstillende overskud på 3,6 mill. kr. før skat.
Det er et resultat, der står i skærende kontrast til det underskud på 10,6 mill. kr. før skat, som Scan Office realiserede i 2010, og viser med al ønskelig tydelighed, at selskabet har formået at vende den negative udvikling. Forbedringen på 14,2 mill. kr. før skat er realiseret på 8 måneder, og det opjusterer klart forventningerne til fremtiden.
Målrettet indsats sikrer overskud
Resultatet sker på baggrund af flere indgreb fra virksomhedens side, heraf fastholdelse af en bruttoindtjening pr. måned i niveauet 9-10 mill. kr samt succes med at nedbringe de samlede omkostninger fra 12,5 mill. kr. i 2009 til 8,6 mill. kr. i 2011, svarende til en reduktion på 31%.
Set ud fra den betragtning, at det marked som Scan Office agerer på, siden starten af finanskrisen har været præget af stagnation eller markant tilbagegang inden for nogle områder og en meget hård priskonkurrence inden for andre, er der tale om et iøjnefaldende positivt resultat. Scan Office understreger dog kraftigt, at man ikke ville befinde sig i en så fordelagtig position, havde det ikke været for den store indsats, som både ledere og medarbejdere har leveret.
Lancering af ny, spændende webshop
Primært for at servicere såvel gamle som nye kunder bedst muligt, lanceres en ny onlinebutik med masser af specialdesignede features, som er udviklet for at højne den positive oplevelse, som det skal være at handle Scan Office produkter og ydelser. E-handlen her i landet er inde i en rivende udvikling, og da virksomheden først og fremmest satser på det indenlandske marked, er forventningerne til webshoppen høje.
Den nye shop kan ses her http://www.scanofficeshop.dk/
Fakta:
• 2009: ScanOffice blev re-tableret i april, hvor finanskrisen sendte Scan Office-CJC Gruppen i konkurs.
• 2010: Underskud på kr. 10,6 mill. før skat.
• 2011: 1. januar – 31. august - overskud på kr. 3,6 mill. før skat.